Kategorier
Uncategorized

Guide til at finde det perfekte trægulv

Ved anlæggelse af et nyt trægulv er der forskellige faktorer der påvirker, hvilket gulv der er det fornuftige valg.
Dette blogindlæg har til formål at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg og finde en vej i den store gulv-jungle.

Jeg har i de sidste 23år arbejdet som gulvlægger.
Udover min viden inden for trægulve, gulvlægning og trætyper – har de mange år i branchen lært mig at guide og rådgive folk til at finde det rette trægulv.

Jeg skriver derfor dette blogindlæg, så du kan træffe den rigtige beslutning første gang.

Der er mange spørgsmål der skal overvejes før du skal købe dit nye trægulv:

  • Skal det være et mønstret trægulv og hvilket?
  • Hvilken farve skal træet have?
  • Hvilken træsort skal man vælge?
  • Skal der lægges gulvvarme?
  • Giver gulvet en god akustik?  

Gulve med eller uden mønstre

Sildebensparket

Sildebensparket er blevet moderne i Danmark. Det er nok det eksklusive og herskabsagtige look der tiltrækker mange.


Et sildebensparketgulv bliver lavet af enkelstave i korte dimensioner. Stavene lægges forskudt i sildebensmønstre. Sildebensmønstret skaber en tydelig kontrast mellem enkelstavenes farver. Hvis du ønsker et helt unikt gulv, som tager opmærksomhed, skal du overveje at anlægge sildebensparket.

Parketgulv


Parketgulv er den type gulve jeg har lagt flest af i mit liv.
Et parketgulv består af flere enkeltstave samlet i to rækker som derved udgør et bræt. Grundet de mange sammensatte enkeltstave, har et plankegulv et levende udtryk uden at tage fokus fra resten af rummet, som sildebensparket ofte gør.

Farvenuancerne er tydeligere end ved et plankegulv.

Plankegulv


Plankegulve består af brædder lavet af et stykke træ.
Et plankegulv, er den gulvtype der skaber det mest rolige udtryk. De store brædder betyder, at farvenuancerne er mindre tydlige end ved de andre gulvformer. Derudover forstyrre de store brædder ikke synet på samme måde som parket og sildebensparket. 

Træsort og farve

Der findes trægulve i forskellige træsorter.
Afhængigt af, hvilken farve, slidstyrke og holdbarhed du ønsker – er der forskellige trægulve der passer.

Med et sort trægulv er skidt og snavs ikke helt så tydeligt som ved et lyst trægulv. Derudover skaber et mørkt gulv en hulestemning, hvor et lysttrægulv får rummet til at virke større.

Vil du gerne have et lyst gulv, skal du kigge efter træsorterne: Fyr, Gran og Birk. Disse træsorter er også relativt bløde, hvilket gør dem til nogle af de mindst slidstærke gulve.

Ønsker du et mørkere gulv, skal du kigge efter gulv lavet i træsorterne: Eg, Valnød eller Wenge. Alle tre træsorter er hårdere og dermed også mere slidstærke end de ovenstående lyse træsorter.

De 6 nævnte træsorter er de mere kendte former for gulve.

Fokusset på bæredygtighed og miljøvenlige materialer er steget. Hvilket også påvirker gulvindustrien. De sidste år har bambusgulve taget en stor del af gulvmarkedet i Danmark.

Bambusgulve er det mest slidstærke gulv. Bambus et af de hurtigst voksende træer – bambus kan vokse op til 90 cm på et døgn. At bambus er hurtig voksende, betyder også at træet optager store mængder Co2 og derved genudsender store mængder O2, hvilket gør bambusgulve til det mest miljøvenlige gulv.

Den hurtige gro-proces gør Bambusgulve til et af de billigste gulvtyper. Jeg anbefaler dig at undersøger TræGulvCentret udvalg af bambusgulve. Deres hurtige levering og gode service er ikke til at hamle op med. Du kan finde mere om TræGulvCentrets bambusgulve her.

Gulvvarme og akustik

Næsten alle gulvtyper kan anlægges ovenpå gulvvarme, husk altid at dobbelttjekke med gulvproducenten først.
Gulvvarme er en god løsning, hvis du ønsker en ensartet temperatur i hele rummet. Modsat en radiator, fordeler gulvarme varmen i hele rummet.

Der er er en tommelfingerregel vedr. akustik i et rum:
Jo hårdere overflader i et rum, jo større genklang. I forhold til fliser og klinker, er træ et blødt materiale, hvilket har en positiv effekt på akustikken. Da trægulvene absorberer lydbølgerne og dermed forbedre akustikken.

Jeg håber dette lille indlæg kunne besvare nogle af de spørgsmål man sidder med, når man skal anlægge et nyt trægulv.