Som ”Gossip Girl”s vise Blair Waldorf engang sagde: Den, der sagde, at penge ikke kan købe dig lykke, vidste ikke, hvor de skulle shoppe. For mange kan lidt velplaceret retail therapy være med til at lette hverdagens stress og give dem ny energi til at køre på lidt længere.
Med det sagt, så behøver du ikke punge ud i stor stil hver evig eneste gang, du har brug for lidt adspredelse. I virkeligheden handler det om at være smart og spare der, hvor billigere også kan gøre det, og sørge for at forhindre store, uventede udgifter – så du har mentalt overskud og råd til at investere i det, der virkelig betyder noget for dig. Læs med nedenfor og få råd til, hvordan du kan få mindre stress i hverdagen – og spare penge i processen.
Først og fremmest: Læg et budget
Ja, du er helt sikkert træt af at høre det. Hvordan skulle det dog hjælpe på dit stressniveau at tilføje en ekstra opgave til din to-do-liste, spørger du måske? Og får man overhovedet andet ud af at kigge på en liste over sine udgifter end – ja, stress? Svaret på dette spørgsmål er et ubetinget ja. Ved at lægge et solidt, overskueligt budget får du et overblik over din økonomi og dine behov, som er guld værd – bogstaveligt talt.
Ofte opdager man slet ikke, hvor mange ligegyldige ting, størstedelen af ens penge egentlig går til. Men når man tvinger sig selv til at kigge på kontoudtoget og se det sort på hvidt, gør det et helt andet indtryk – og næste gang, man bare MÅ have McDonald’s, kan man måske stoppe sig selv og huske, at det er årsagen til, at man stadig ikke har råd til sommerferien i Italien.
Spar penge på hudpleje – og bliv skøn for en slik
Det er let at blive desperat, når huden er tør, rød og kløende, eller smertefuld akne hænger ved længe efter teenageårene – og det er der en hel hudplejeindustri, som er designet til at udnytte. Ja, dyre, velduftende produktlinjer med smuk indpakning kan virke tillokkende med deres løfter om at forbedre dit liv – men det kan faktisk meget bedre betale sig at lære at læse en ingrediensliste.
Undgå essentielle olier og parfume, hvis du mistænker, at dine hudproblemer kan skyldes en dårlig reaktion på disse – og gå i stedet efter beroligende, hydrerende, anti-inflammatoriske ingredienser som niacinamid, hyaluronsyre, glycerin, panthenol, centella asiatica m.m.
Undgå elektronik-frås: Reparation af smartphone, tablet eller computer
Mange lever efterhånden en større og større del af deres liv på elektroniske apparater – og derfor går der forståeligt nok også panik i de fleste, når de vælger at stå af uventet. Det ved elektronikgiganterne, og derfor lever hele industrien højt på at tage gode penge for at hjælpe dig, når uheldet er ude – så hvis du kan undgå at falde i fælden, er der mange penge at spare, som du helt sikkert kan finde meget bedre formål til.
Sørg i stedet for at være proaktiv og have en god, billig løsning til reparation af Smartphone, Tablets og Computer klar, inden du får brug for den.