De fleste mennesker har det ambivalent i forhold til forsikringer. Det er meget brugbar og anvendelig ting som man ofte slet ikke kan undvære, når uheldet er ude. Omvendt håber de fleste mennesker aldrig at skulle have behov for sine forsikringer og ved at gennemgå disse skal man vurdere situationer man aldrig nogensinde håber opstår. Der er forsiringer der er frivillige og nogen der er lovpligtige, men uanset hvad så handler forsikring om at kunne sove trygt om natten velvidende at hjælpen er derude, hvis der skulle ske noget. Forsikringer kan bl.a. handle om alt lige fra hus, bil, dig selv, dine børn, din rejse m.m.
I bund og grund handler det om at være bedst muligt forsikret og ikke mest muligt. Det kan derfor være en god idé fra tid til anden at gennemgå dine forsikringer og indhente tilbud andre steder fra, således at du er sikker på at du har den mest optimale pris og dækning i forhold til dine behov. Alt dette kan du læse mere om nedenfor.
Fokus på prisen på forsikringerne
Igennem årene er mange forskellige udbydere af forsikringer vundet frem. Danskerne går med livrem og seler og er vilde med at forsikre sig selv, sin familie og sine ting. Dette har fået efterspørgslen efter forsikringer til at stige og dette modsvares af et udbud af aktørerne der alle kæmper om kunderne. Denne stigende konkurrence kommer langt hen ad vejen forbrugerne til gode. Det betyder et mere forskelligartet og skræddersyet produkt og det betyder konkurrencedygtige priser. For at få den bedste pris på en forsikring bør du gå online og indhente forskellige tilbud, som du kan holde op imod hinanden. Det er nemt og enkelt at finde forsikringer online. Her kan du fx benytte dig af prissammenligningssider til at indhente tilbud fra flere selskaber på én gang. For at vurdere om prisen er god må du holde den op imod den måde hvorpå du er dækket. Hvis du er dækket på lige fod med dine nuværende forsikringer og prisen er lavere, vil tilbuddet være fordelagtigt. Alt dette kan du gøre hjemmefra via din telefon og computer. Det er nemt og fleksibelt fordi du kan sætte dig med det præcis når du har tid og lyst.
Der kan også være andre måder at spare penge på sine forsikringer, de fleste forsikringsselskaber tilbyder en samlerabat, således at du får en lavere samlet forsikringssum såfremt du samler alle dine forsikringer i ét selskab.
Fokus på dækningsgraden på forsikringerne
Det vigtigste når du vælger forsikringer er, alt andet lige, den måde hvorpå du er dækket. En forsikring kan være helt uden effekt hvis du ikke er dækket korrekt. Det kan være meget overskueligt at gennemskue forsikringer, men du bør gøre dig selv den tjeneste at investere lidt tid til at dykke ned i den tekst der står med småt, så du er sikker på at du er dækket som du ønsker. Ligeledes er det væsentligt at du ikke er over-forsikret. Der er ikke nogen grund til at købe forsikringer der dækker mere end du har behov for. Når du skal vælge dækning, bør du vælge nogle topprioriteter ud, som du ikke vil gå på kompromis med. Derudover kan du fx tjekke at du ikke har dækninger flere steder. Det sker fx ofte at et forsikringsselskab sælger en forsikring angående kritisk sygdom som de fleste i forvejen har igennem deres pensionsselskab via deres arbejde. Der sker ikke noget ved at være forsikret to steder, da du så blot får flere penge ved kritisk sygdom, men umiddelbart er det irrelevant at betale til to steder, da de fleste kan nøjes med det ene sted.