I daglig tale siger folk typisk, at de skal til begravelse også selvom der er tale om en bisættelse. Ritualet minder på de fleste måder også meget hinanden, men der er alligevel en stor forskel. En begravelse afsluttes med at kisten sænkes ned i en grav og ved en bisættelse bærers kisten ud i en rustvogn, der kører til en krematorie, hvor den bliver brændt. Asken fyldes i en urne, der så senere afleveres til de efterladte, der selv stiller den ned i jorden på kirkegården.
Urnenedsættelse kan foregå på forskellige måder og foregår som regel under meget private for en lille lukket kreds med kun den nærmeste familie til stede. Mange oplever det som en særlig mindesstund, hvor man samles stille og tager den allersidste afsked. Da der er gået en tid siden selve bisættelsen, føler de efterladte det ikke så tungt, da den første lammende sorg nu har fundet et andet leje.

Kirstens urnenedsættelse

Kirsten Jensen var et rigtigt livsstykke, hun startede sit liv på Syddjurs, flyttede siden og bosatte sig på Norddjurs efter endt lærereksamen. De første mange år var hun skolelærer på en lille skole i Ryomgård og senere begyndte hun at undervise på en større folkeskole i Grenå.

Selvom Kirsten, desværre ikke blev så gammel, så nåede hun både at sætte et stort aftryk på lokalområdet og gøre et kæmpe indtryk alle de børn og unge mennesker, som hun nåede at undervise i dansk og musik.

Kirsten tabte kampen til kræften efter et hårdt sygdomsforløb, hvor hun dog formåede at bevare livsglæden lige til det sidste. Den lille kirke var proppet til randen af gamle elever, da Kirsten blev bisat. Der blev sunget højt med på alle salmerne, som Kirsten selv havde valgt skulle synges den dag. Det var her, at Kirstens mand, Lars, fik idéen til, hvordan den senere urnenedsættelse skulle foregå.

Da størstedelen af Kirstens liv havde drejet sig om sang og musik, var det oplagt for Søren at invitere de gamle elever, der havde lyst, til at deltage og synge et par af de sange, som Kirsten elskede allermest. Det hele foregik på en uhøjtidelig måde og blev meget mindeværdigt, for alle der deltog. Efterfølgende blev alle inviteret hjem i huset til sodavand og kager. Her blev der spillet på Kirstens gamle klaver og sunget endnu flere viser og sange.

Det blev en rigtig smuk dag, med både plads til masser af grin og en lille smule gråd, – helt i Kirstens ånd og Søren er rigtig glad for, at han valgte en lidt alternativ urnenedsættelse, som den varme og altid livsglade og gæstfri Kirsten med garanti ville have sat stor pris på.

Bedemanden hjælper med urnenedsættelse

Alt det praktiske omkring en urnenedsættelse, hjælper den bedemand med, som også har assisteret omkring bisættelsen. Læs mere information omkring bedemandens funktioner og hvordan han kan hjælpe med at gøre alt omkring et dødsfald personligt. En moderne bedemand er lydhør overfor ønsker og er god at snakke med, også hvis man kunne tænke sig at tage en lidt alternativ afsked.