Kategorier
Uncategorized

Registrering af ens køretøj med en tachograf er gået fra analog til digital

En takograf er et utrolig vigtigt udstyr for chauffører i køretøjer som tunge lastbiler, busser og mange store varevogne. Den findes både som analog og digital, dog er den digitale mest udbredt i dag af flere grunde.

Ens tachograf registrerer ens køretøjs hasthed samt ens køre- og hviletid. Det er ifølge dansk, men også europæisk lovgivning et krav, at der skal være en installeret. Det er den teknologiske udvikling, som er med til, at der i dag findes en digital takograf i stedet for blot en analog model.

Hvad er forskellen på en analog og digital tachograf?

For at forstå en tachografs rolle, må man også forstå forskellen på en analog og en digital tachograf.

En analog model skriver oplysningerne ned på et papirdiagram. Her registreres oplysningerne altså mekanisk, hvilket er en langt mere tidskrævende proces. Den er ikke særlig velkendt længere, da alle køretøjer som er indregistreret efter 1. maj 2006, skal som krav have en digital model. Heldigvis kan den udskiftes ved hjælp af et autoriseret værksted.

En digital model registrerer alle data digitalt. Man kan gøre brug af sit førerkort, hvorpå alle data bliver gemt samt registreret. Man indsætter blot sit førerkort i takografen ved start og slut. Det er altså et personligt kort, som følger dig som chauffør. Man kan på internettet både søge om et førerkort, virksomhedskort, værkstedskort og kontrolkort.

Hvad er fordelene ved en digital tachograf

En god og funktionel tachograf skal nemt og hurtigt kunne registrere dine data. Med en digital model skal chaufføren ikke huske alle oplysningerne i hovedet. Dermed bliver registreringen mere præcis med en digital tachograf.

Det medvirker også til en større tillid, fordi der er bevis for data. Chaufføren kan nemt printe den registrerede kørsel fra ens førerkort uden at skulle tænke mere over det. Dertil skal virksomheden anvende et virksomhedskort, som skal sikre, at data i den digitale takograf registreres i virksomhedens navn. Det er teknologiens udvikling, som medfører til, at det er muligt at gøre brug af en digital tachograf.

Det gør processen mere effektiv, og det vil kun være positivt for en virksomhed. Det er en naturlig overgang at skulle gå fra en analog til en digital model, fordi det blot følger den teknologiske udvikling, ligesom mange andre processer gør. Man kan lige så godt vænne sig til at være mere digital.