Kategorier
Guides

Det skal du vide om alkoholabstinenser

At trappe ned på sit alkoholindtag kan være svært for de fleste. Der er mange grunde til, at folk begynder at blive alkoholikere. Vi vil her lave en guide og fortælle om de ting, du skal vide om det at have alkoholabstinenser. Definition af, hvad alkoholabstinenser er For at nå til alkoholabstinenstilstanden skal man først […]

At trappe ned på sit alkoholindtag kan være svært for de fleste. Der er mange grunde til, at folk begynder at blive alkoholikere. Vi vil her lave en guide og fortælle om de ting, du skal vide om det at have alkoholabstinenser.

Definition af, hvad alkoholabstinenser er

For at nå til alkoholabstinenstilstanden skal man først have været igennem et alkoholafrustningsforløb. Det er, hvor man vil hjælpe den enkelte med at drikke mindre.

Når man har været igennem det forløb, kan man eksempelvis modtage medicin mod alkoholabstinenser. Det skyldes, at man i visse tilfælde kan komme ud for livstruende komplikationer som delirium tremens og ikke mindst abstinenskramper.

Selve behandlingen af alkoholabstinenser er at tage hånd om en tilstand, der ikke føles særlig rar. Det kan være, når man oplever faldende promille og fasen, der indtræder, når alkoholforgiftningen er aftaget.

Selve abstinenssymptomerne varer generelt 1-3 døgn.

Hvordan kan det være, vi får abstinenser efter alkohol?

Når man ændrer vaner, reagerer vores kroppe og hjerner. Det inkluderer også, når vi skruer op og ned for vores alkoholindtag og i særdeleshed, hvis vi helt stopper med at drikke. Gør vi det tilmed efter en lang periode med overforbrug af alkohol på daglig basis, vil konsekvenserne være endnu tydeligere at mærke. Når vi drikker alkohol på daglig basis og i store mængder, vænner vi hjernen til at blive påvirket af alkohol. Og når den regelmæssige påvirkning pludselig forsvinder, reagerer vores kroppe. Det kan være i form af fysiske eller psykiske abstinenssymptomer. Og de reaktioner, der kommer, kalder vi for alkoholabstinenser.

De fysiske symptomer på alkoholabstinenser

Fysiske alkoholabstinenser kan allerede starte, inden alkoholen forsvundet ud af kroppen. Fysiske alkoholabstinenser er et signal om, at den ikke længere bliver regelmæssigt påvirket af alkohol, og at den savner dens daglige alkoholindtag.

Her er de mest almindelige fysiske symptomer på alkoholabstinenser:

  • Rystelser
  • Hovedpine
  • Tilbøjelighed til at svede
  • Hjertebanken
  • Muskelsmerter
  • Kvalme og opkast

De psykiske symptomer på alkoholabstinenser

Som ofte med psykiske symptomer er de ikke lige så håndgribelige som de fysiske symptomer. De psykiske symptomer opstår som følge af, at alkohol indeholder psykoaktive stoffer. Stoffer, der stimulerer, euforiserer og beroliger os, når vi drikker. Gør vi det tilmed regelmæssigt, vænner hjernen sig til stoffernes påvirkning. Når man så vælger at stoppe med at drikke eller skærer ned på mængden af alkohol efter længere tids overforbrug, nedsætter man også brugen af psykoaktive stoffer. Manglen på psykoaktive stoffer er grunden til, man får psykiske alkoholabstinenssymptomer.

Her er de mest almindelige psykiske symptomer på, at man har alkoholabstinenser:

  • Nervøsitet
  • Indre uro
  • Angst
  • Rastløshed
  • Depression
  • Søvnforstyrrelser

Sådan inddeles alkoholabstinenser fra et klinisk perspektiv

Der er fire forskellige niveauer af alkoholabstinenser, som man kan have i sig. Det er følgende:

  • Det er de lidt mindre følelser, der kommer frem i en, hvor man døjer med mental uro, angst, man er nedstemt og kæmper med søvnløshed.
  • Det er her, hvor symptomerne er noget mere udtalte. Man døjer med adrenerg aktivitet gennem tremor, der er mere sved, man har kvalme, man har let takykardi, der opstår hyperventilation, og så er der systolisk hypertension.
  • Det er, når man oplever en betydelig uro. Man døjer med forbigående hallucinationer og illusioner. Der er en udtalt autonom hyperaktivitet med voldsomme rystelser og kvalme og opkast. Ens almene tilstand er markant nedsat.
  • Det er her, hvor man har delirium tremens eller somantiske komplikationer som for eksempel generelle kramper. Man kan også have hypertermi eller alvorlig takykardi og hypertension.

Det er vigtigt at understrege, at grænserne mellem de forskellige faser har en glidende overgang. Det betyder, at ikke nødvendigvis alle symptomer behøver at forekomme.